Gbg-aktionen
2001-1b
Printed: tisdag 23 juli 2002 17.13.01
Hvad mange af dem angår, så vil de komme ind
under EU-kompetence i
internationale forhandlinger takket være et princip,
som EU-domstolen
har fastslået to gange, først i 1971
(ERTA-sagen), siden i 1976.
Princippet hedder "in foro interno, in foro externo", eller
"hvad der
gælder på hjemmefronten, gælder på
udefronten". I det øjeblik et emne hører under
fællesskabskompetence internt, hører det
også til
fællesskabskompetence eksternt.
det første ikke et forslag til ændring af
traktaten, men et forslag til en protokol. Der er givetvis
flere teorier om, hvorfor der laves et
forslag til protokol. Vores foreløbige konklusion er,
at eftersom der
pønses på en reform af Europaparlamentets
beføjelser over næsten hele traktaten, så
trækkes hele WTO-området tilsyneladende
væk fra
Europaparlamentet i samme proces som at der kommer mere
på spil på dette
område. D.v.s. at de regeringer, der menes at
stå bag dette forslag, nok
er rede til at overdrage større kompetence til
Kommissionen, men de
ønsker ikke Europaparlamentets
indblanding.
WTO-spørgsmål afgøres på grundlag
af kvalificeret flertal. -
Kommissionen repræsenterer EU ved alle
WTO-møder - Regeringer kan følge alle
WTO-møder, og bede Kommissionen om konsultationer -
Kommissionen er
eneansvarlig for alle sager ved
tvistbilæggelsessystemet - Kun hvis et
medlemsland ikke får et flertal imod sig i
ministerrådet, kan det
pågældende land åbne en sag ved
tvistbilæggelsessystemet. - Artikel
133-komit=E9en overdrages formelle
beføjelser.
133-komit=E9en er et af de mere bizarre indslag i historien
om EU's
handelspolitik. Komit=E9en består af embedsmænd,
der er udpeget af
medlemsstaternes regeringer. Ifølge traktaten er
komit=E9ens rolle at den er Kommissionens stående
bindeled til ministerrådet. Komit=E9ens arbejde
er at lade sig konsultere af Kommissionen om
igangværende eller kommende
forhandlinger på
udenrigshandelsområdet.
få informationer om diskussionerne i komit=E9en.
Spørger man et
medlemslands regering, hvad komitéen foretager sig,
er det mest
sandsynlige svar, at den tager sig af mindre,
løbende, ukontroversielle
sager. Og det er forkert!
meget tunge politiske ting i artikel 133 Komitéen.
Det var her EU's
forhandingsposition, d.v.s. udspil til
Tusindårsrunden, reelt blev
diskuteret. Formelt blev forhandlingsmandatet
selvfølgelig forhandlet i
ministerrådet, men det var i Artikel 133
Komitéen, der blev gået til
bunds. Kommissionen sendte 11 grundige dokumenter til
diskussion i
Komit=E9en, der viste Kommissionens holdning til EU's
forhandlingsmandat
på en række vigtige spørgsmål;
investeringer, konkurrencepolitik, miljø, udvikling
m.m. Disse dokumenter er ikke bare interessant og
spændende
læsning. At være i besiddelse af dem er hele
forudsætningen for, at
forstå, hvad EU's forhandlingsposition egentlig var og
er.
rådsmødet den 26. oktober, hedder det, at EU
skal arbejde for de
multilaterale miljøaftaler og for
arbejdstagerrettigheder. Men det er
kun hvis man også har dokumenterne fra Artikel 133
Komitéen, at det
bliver klart, hvor meget der ligger i ordene; at EU f.eks.
ikke er parat
til at slås for, at de multilaterale
miljøaftaler skal stå over
WTO-reglerne. Det var ellers EU's holdning for nogle
år siden. Og at EU
virkelig ikke er til sinds at gøre meget andet
på
arbejdstagerrettighedsområdet end at arbejde for
oprettelsen af en
studiekreds, og er blottet for idéer til, hvordan
WTO-systemet kan
bruges til at fremme arbejdstagerrettigheder. Af den simple
grund (som