Gbg-aktionen
2001-1b
Printed: tisdag 23 juli 2002 17.13.01
arbejdstagerrettigheder først og fremmest står
på EU's dagsorden til
"intern brug", d.v.s. for at få fagbevægelsens
opbakning til
Tusindårsrunden. Et endnu bedre eksempel er
spørgsmålet om
investeringer. Kommissionens dokument til Artikel 133
Komit=E9en er det
stærkeste bevis på, at Kommissionen ikke har
sluppet drømmen om en
MAI-lignende aftale. For mens Kommissionen skrev lange,
tågede papirer
fuld af plusord til offentlig brug, så behandlede
Artikel 133 Komit=E9en
det papir om investeringer, der havde betydning. Og det var
knap så
kønt. At Kommissionen forsøgte dette
dobbeltspil viser noget om, hvor
stor tillid Kommissionen havde til, at dokumenter, der
tilflyder Artikel
133 Komit=E9en ikke når ud til offentligheden. Oven i
købet valgte
ministerrådet på det sidste afgørende
møde før Seattle at henvise til de mange
dokumenter, der var fremlagt for Artikel
133-komitéen, selvom kun
de færreste parlamentarikere for ikke at sige
offentligheden havde haft
en mulighed for at se dem.
ikke bare fortsætte. Den skal drives ud i nye
ekstremer. Artikel 133
Komit=E9en skal nu have formelle beføjelser på
to områder. Det ene er
WTO-tekster uden retsvirkning for EU eller medlemslandene,
f.eks.
WTO-tekster om sager anlagt mod tredjelande. Det kunne
være det stående
slag for at få presset u-landene til at indføre
horrible regler om
intellektuel ejendomsret. På den slags
spørgsmål kan Artikel 133
Komit=E9en tage beslutningerne alene, medmindre en
delegation har bedt om
at få sagen op i ministerrådet. Det sidste vil
være en trøst for dem,
der mener, at regeringen nu engang repræsenterer det
pågældende lands
befolkning og interesser. For os der snildt kan forestille
os vigtige
sager, hvor regeringerne er rørende enige om at
gå i den forkerte
retning, er det entydigt dårligt nyt, at vigtige
politiske spørgsmål får
lov til at gå under jorden i Artikel 133 Komit=E9en.
Det andet felt, hvor
Komit=E9en får kompetence er i forhold til
tvistbilæggelsessystemet.
Komit=E9en kan egenhændigt tage beslutning om at
indlede og appellere en
sag ved tvistbilæggelsessystemet.
hvilke regeringer, der kaster sin lod på de
forskellige forslag. Regn
derfor ikke følgende for meget andet end
gætterier. Hvis kommissionens
første forslag (nr. 1) umiddelbart havde været
voldsomt populært, så var der næppe kommet
to andre modeller på bordet. Og da protokollen synes
at
være det mest gennemarbejdede forslag -og for resten
siges at have
støtte fra de to sværvægtere Frankrig og
Tyskland)- så peger pilen
umiddelbart på protokollen. Frankrig har som
nævnt tidligere modsat sig
udbygningen af EU's og Kommissionens kompetence over
tjenesteydelser og
intellektuel ejendomsret, men der er tegn på, at
Frankrig har lagt
modstanden bag sig. F.eks. har præsident Chirac valgt
en rådgiver under
regeringskonferencen, der tidligere lobbyede for reformer af
artikel 133
på vegne af European Roundtable of Industrialists. Der
er dog også tegn
i en anden retning: Efter Biarritz-mødet den 13-14.
oktober lød det, at de mest skeptiske overfor
forslagene var den franske og den danske
regering! Det giver i så fald os nogle
muligheder.
for, at det værste forslag vinder, så vil jeg
ikke være at finde blandt dem, der argumenterer for de
andre. Alle tre forslag er i mine øjne
uhyre farlige for os, der har sat os for at bekæmpe
nyliberal
globalisering. Særligt lige nu. Alle tre forslag vil
virke som en
turbolader på Kommissionens ambitioner om at
sætte en skrap dagsorden
for WTO's udvikling.
overgangen fra enstemmighed til flertalsafgørelser er
det ikke nok at
sidde med næsen i traktattekster. Det er
nødvendigt at sidde inde med en id=E9 om, hvordan
artikel 133 bruges i praksis, hvad hensigten er med at
ændre den, herunder hvad det er for en dagsorden der
fremmes af
Kommissionen.