G. EU håner
demokratiet. Udtalelse fra Enhedslistens
hovedbestyrelse 010623
På
trods af, at Irland stemte nej til Nice-traktaten
fortsætter unionstoget med uændret hastighed. EU
er et udemokratisk projekt. Bruxelles flyttes længere
væk fra befolkningen, jo flere gange EU ignorere et
afstemningsresultat i et af medlemslandene. Den
EU-udvidelse, som Gøteborg-topmødet
lægger op til, betyder stramninger af de kommende
medlemmers offentlige budgetter med øget ulighed og
fattigdom til følge. EU har igen i Gøteborg
vist Unionen er pengemændene og de politiske eliters
projekt.
De
fredelige moddemonstrationer og modkonferencen i forbindelse
med EU-topmødet i Gøteborg var en stor succes
med deltagelse af titusinder af mennesker og en betydelig
politisk bredde, hvor 100% EU-modstandere demonstrerede
skulder ved skulder med folk, der arbejder for en
reformering af EU-politikken og mod de mange udslag af den
nyliberalistiske dagsorden på såvel
europæisk som globalt plan. I løbet af de 5
dage blev der gennemførttre store og fredelige
demonstrationer, med kulmination lørdag, hvor 30.000
mennesker fra en bred vifte af organisationer demonstrerede
under parolerne: Nej til militarisering af EU - Nej til
racisme og Fort Europa - Nej til grundlovsfæstning af
den nyliberale politik i ØMU`en - Gør ikke den
offentlige sektor til handelsvare. På modkonferencen
blev gennemført et utal af frugtbare diskussioner om
forskellige sider af den liberalistiske globalisering og
modstanden mod den.
Enhedslisten
deltog ikke i optøjerne i forbindelse med
Gøteborg-topmødet. Disse politiske
grupperingers strategi er en anden end Enhedslistens.
Enhedslisten mener, at fredelige demonstrationer og
ikke-voldsaktioner er den bedste måde at vise sin
modstand mod liberalisternes eliteprojekt. I værste
fald kan volden skræmme EU-modstandere fra at deltage
i den fredelige modstand. Og Enhedslisten tager afstand fra
de tåbelige butiksødelæggelser i
Göteborg, som intet har med EU-modstand at
gøre.
De
voldelige demonstranters indsats er på ingen
måde en undskyldning for de overgreb, som politiet
gjorde sig skyldig i. Såkaldt præventive
anholdelser,timelange tilbageholdelser af fredelige
demonstranter, som blot ønskede at deltage i lovligt
anmeldte demonstrationer og hjemsendelse af demonstranter
udelukkende på baggrund af mindre for længst
afsonede straffe er alle alvorlige angreb på en af
demokratiets mest centrale rettigheder, nemlig retten til at
demonstrere. Det svenske politis ekstremt konfronterende
strategi kulminerede med
|